Søger du en god frisør i Paris, så er der her nogle ideer, så du ikke går helt galt i byen. Vær forberedt på, at meget få af frisørene taler engelsk, så medbring et foto eller gør dig nogle tanker om, hvordan du vil forklare, hvordan du skal klippes. Er du under 20 kan du ofte få rabat.

Her er en liste over nogle af de store kæder i Paris.
TCHIP
du får hvad du betaler for. En klipning koster p.t. (marts 2011) 19 euros for en standard klip med vask. Frisørsalonen er ikke luksuriøs, frisørinden spørger ikke om temperaturen på vandet er ok, men udover det klipper frisørene udemærket, og trænger du bare til en studsning, er TCHIP et fint bud.
Franck Provost
et en stor forholdsvis luksuriøs frisørkæde. Der er tale om et franchise-koncept, så det kan være svært at generalisere salonerne. Frisørerne går meget op føntørring og at sætte kundens hår perfekt, men går umiddelbart ikke så grundigt til værks mht. klipningen. Den testede frisørsalon lå i et turistområde, men ingen af de ansatte talte engelsk. En klipning koster omkring 35-40 euros.
Sergio Bossi
også en af de større kæder i Paris. Klipning koster 35-40 euros. Frisørerne tager sig meget af din mening og klipningen er også grundig. De giver i øvrigt gode råd til vedligeholdelse af håret, harkur m.m.
De tre kæder er testet personligt, men en klipning er selvfølgelig meget personlig, og afhænger af den enkelte frisør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar