Find en lejlighed

Det er svært at finde en lejlighed i Paris. Der er flere fremgangsmåder du kan følge;

Ejendomsmæglere

Du kan vælge en af de store kendte firmaer som Century 21, Orpi, Laforet osv.

Fordele
Det er sikkert - du betaler intet før du skriver under. Og eftersom du betaler et engangsbeløb til ejendomsmægleren, er der ofte færre konkurrenter end i den private sektor. Du kan risikere at 40 mennesker kigger på den samme lejlighed som dig.

Ulemper
Du er nødt til at have en garanti. Det betyder at en person bosiddende i Frankrig skriver under på, at de betaler huslejen, hvis du ikke selv er i stand til det. Denne person skal tjene mindst tre gange så meget som huslejen koster pr. måned.
    Det er rigtig svært at finde en person, der vil skrive under på dette, eftersom det er forbundet med en stor risiko, medmindre du har familie eller meget nære venner, der bor i Frankrig, som stoler 100 procent på dig.


Ventelister 


Der er bofællesskaber for personer med en lav indkomst. Eksempler er ALJT, Residétap osv. Det er bygninger med små rum, omkring 100-200. Det er billigt, og du får badeværelse, køkken og værelse, fuldt udstyret. Værelserne er ca. på 15 km2.

Fordele
Du har ikke brug for en person, der skriver under på, at de betaler, i tilfælde af, at du ikke gør det. Værelset er allerede klar til brug, så du har ikke brug for at investere i dyrt køkkenudstyr.

Ulemper
Lejeperioden er på max. 2 år, derefter skal du flytte. Der er også ret stramme regler, mht, overnattende gæster, men det er forskelligt fra firma til firma, hvor hårdt de ser på det.


Private hjemmesider


Der er mange private sider, hvor du kan får fat i en lejlighed. Søg på internettet, eller brug pap.fr eller seloger.com.

Fordele
Du kan være heldig at finde en dejlig lejlighed hurtigt på en hjemmeside. Du betaler intet engangsbeløb, eftersom det er private udlejere. Du kan få fat i en rigtig god lejlighed således.

Ulemper
Du skal være rigtig forsigtig. Giv aldrig penge eller dine bankinformationer til nogen. Også selvom du har set lejligheden, og den der viste den frem havde nøglerne, skal du stadig passe på. Vær også forsigtig med meget billige lejligheder. I Paris koster en "studio" (1-værelses) på 10-15 km2 omkring 450-650euros. Hvis du finder noget endnu billigere, så hold følehornene ude, og betalt intet før du skriver under. Du kan selvfølgelig også være heldig, at det hele kører efter bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar