Find job i Paris


Leder du efter et job i Paris?

Du kan enten gå ind på den danske hjemmeside Eures og søge et job i Frankrig hjemmefra.
Ellers kan du søge om at blive au-pair, som er en fordel, hvis du mener, at dit fransk endnu ikke er godt nok til at arbejde på en stor arbejdplads.

Eller kan du tage chancen, flytte til Paris og bo på motel indtil du finder et job. Den bedste måde at søge på, er at skrive din ansøgning i hånden, da mange arbejdsgivere foretrækker dette fremfor en maskinskrevet ansøgning. Du skal skrive en personlig ansøgning til arbejdspladsen og forklare hvorfor du lige præcis vil arbejde for dem. Franske arbejdspladser modtager mange ansøgninger hver dag - så forklar hvorfor lige du gør forskellen.
    Aflever ansøgning samt dit cv personligt i butikken og søg ligeledes jobbet på nettet.



Disneyland Paris


De søger ofte ansatte, og jobsamtaler afholdes årligt i Danmark. Disneyland ligger ca. 35. min. togkørsel fra Paris, og det er et godt udgangspunkt for at komme til Paris. Disneyland Paris tilbyder nemlig logering med meget lav husleje, og dette er en god måde at komme til Paris på. Du har job samt bolig. Taler du ikke så godt fransk er Disneyland ideelt. Har du spørgsmål om jobbet, så skriv en kommentar, da jeg arbejdede der i en længere periode.



Naturalia


Økosupermarked i centrum af Paris. Butikken har på nuværende tidpunkt 50 butikker i Paris og udvider. Du skal kunne rådgive kunder mht. kosttilskud etc, men denne del af jobbet læres hurtigt. Taler du udemærket fransk er Naturalia en god arbejdsplads, hvor der er plads til den enkelte ansat. Har du spørgsmål til Naturalia, så skriv, da jeg arbejdede her i en seks måneders periode.



Indiana


Cafe i hjertet af Paris. Mange udlændinge arbejder her, men der er meget delte meninger om arbejdspladsen. Flere mener i følge facebook-gruppen Padam-Padam at det er en dårlig arbejdsplads, men handler det først og fremmest at få et job, for derefter at søge videre, er det en mulighed. 

12 kommentarer:

  1. Hej.. Vil gerne høre mere om Disnay land :) Hvad arbejde du som, hvor længe og hvordan fik du "fat på det"?

    SvarSlet
  2. Hej igen. Jeg var sælger i en butik. Jeg fik jobbet via hjemmesiden
    http://www.eures.dk/JobSeeker.aspx
    hvor du kan søge på det land, hvor du vil arbejde i. Der er i øvrigt andre jobopslag som egner sig for udlændinge. I øjeblikket har Disney ikke nogle jobopslag, men de søger konstant! Kontakt evt. Eures for at høre, hvordan du kommer til optagelse. Optagelsensamtalen foregik i Århus, hvor der er "åbent hus" for alle, der ønsker at arbejde for Disney. Det hele foregår på fransk, men det er ikke så farligt som det lyder. Der er individuelle samtaler, meget overfladiske, for at høre, om du kan gøre dig forståelig på fransk. Personligt kunne jeg ikke ret meget udover at forklare mit navn, min alder osv. Selvfølgelig er der muligheder for jobs som receptionist, hvis du snakker rigtig godt fransk, men er du begynder, vil det typisk være et butiksjob, tjener eller medarbejder ved en forlystelse. I Disneyland er der ligeså mange typer jobs som i en lille by, så der er rigtig meget at vælge imellem; gartner, rengøring, hesteopdrætter, mekaniker, osv osv.

    Derefter får du svar, måske kommer du i deres "jobbank", hvor de senere kontakter dig, når der er et ledigt job. Sådan foregik det for mig. Derefter sender de dig kontrakt og information om, hvor du skal bo.

    Det er en rigtig god måde at starte i Frankrig på! Disneyland ligger ca. 30 mn med tog fra Chatelet, hjertet i Paris, så det er nemt at komme til centrum.

    Jeg håber du kan bruge svaret til noget, ellers skriv endelig igen, hvis der dukker nye spørgsmål op.

    SvarSlet
  3. Hvor længe arbejdede du der?

    SvarSlet
  4. Jeg arbejdede der i to et halvt år i alt. De første ni måneder havde jeg en kontrakt, hvor jeg både arbejde som fast food medarbejder og i butik (kun 35 timer om ugen). At man var fleksibel på den måde, gav ca. 100 euros ekstra hver måned. Jeg skiftede senere, så jeg kun stod i butik, fordi jeg trængte til at være "normalt ansat". På den måde blev jeg også forfremmet, og tog mig af kassepersonalet. Det var mit eget ønske - det giver ikke mere i løn, men masser af erfaring! Derefter startede jeg i skole, og brugte Disneyland Paris som praktikplads.

    Disney søger også til kortere tid. Jeg havde til jobsamtalen sagt, at jeg regnede med at blive der ca. 10 måneder. Ellers skal de også bruge folk til juleferien og sommerferien. Der er utallige muligheder, så det er bare om at søge!

    SvarSlet
  5. Hej,
    Er meget interesseret i at komme til at arbejde i Naturalia, men hvor meget fransk skal man kunne? Har blot haft fransk i 3 år i gymnasiet og er derfor endnu ikke så god mundtligt.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Hej, jeg skal til Paris og bo i 6 måneder da jeg er blevet optaget på danseuddanelsen Flow Dance Academy, hvor jeg skal gå 5 dage om ugen. Jeg har derfor brug for et billigt sted at bo og et arbejde ved siden af, og disney land lyder rimelig oplagt. Hvad er huslejen der? Og kan man godt arbejde deltid?

    SvarSlet
  8. Hvad fik du i løn da du arbejdede i Disneyland? :)

    SvarSlet
  9. Hej :-) Jeg er en ung pige som i flere år at ønsket at flytte til Paris i et stykke tid. Jeg læste længere oppe omkring job i Disneyland, som jeg virkelig godt kunne være interesseret i. Har du mulighed for at skrive til mig på min mail, med hvordan du fik det og hvordan tingene fungerede, hvor lang tid du var der osv. Kunne virkelig godt tænke mig at høre alt ;-) MVH Tanja Marie Sørensen. (email: tanjawinther30@hotmail.com)

    SvarSlet
  10. Hej Sandra,
    Jeg har prøvet på at komme i kontakt med Disneyland Paris men de svarer aldrig rigtigt. Hvordan fik du fat i dem hurtigst i forhold til jobsøgning. Det skal lige siges at jeg allerede er i Paris, så jeg kan ikke tage til interviews i Danmark. Håber du kan hjælpe :)
    Det virker som om folk herinde har nogenlunde de samme spørgsmål, så du kan eventuelt bare copy-paste dit svar.

    På forhånd tak.

    SvarSlet
  11. Hej. Jeg overvejer kraftigt et år til disneyland. Er pædagog og har flere års erhvervserfaring som tjener. Nogen der ligger inde med gode links ? Helst restaurant eller underholdning

    SvarSlet
  12. Kontakt mig gerne på majly85@hotmail.com
    Eller tlf 53382345
    Bedste hilsener Maja

    SvarSlet